Databeskyttelsesloven kapitel 5 – §§ 19-21

← Tilbage til oversigten over Databeskyttelsesloven

Kapitel 5 handler om tilladelse, indhold og videregivelse hos kreditoplysningsbureauer.

Om teksten
Lovteksten er hentet fra den gældende lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024 på Retsinformation. DigitalLovs forklaringer er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning eller den officielle lovtekst.
Fagligt gennemgået af Hafsah Farooq
Cand.soc.jur. med speciale i GDPR, databeskyttelse og AI-forordningen og over fem års erfaring med juridisk formidling og compliance. Læs mere om Hafsah og DigitalLov.
§ 19

Kort forklaret

Drift af et kreditoplysningsbureau kræver forudgående tilladelse fra Datatilsynet.

Lovtekst

§ 19. Den, som ønsker at drive virksomhed med behandling af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed med henblik på videregivelse (kreditoplysningsbureau), skal indhente tilladelse hertil fra Datatilsynet, inden behandlingen påbegyndes, jf. § 26, stk. 1, nr. 2.
§ 20

Kort forklaret

Et kreditoplysningsbureau må kun behandle relevante kreditoplysninger og som udgangspunkt ikke følsomme oplysninger.

Lovtekst

§ 20. Kreditoplysningsbureauer må kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed. Stk. 2. Kreditoplysningsbureauer må ikke behandle oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller artikel 10. Stk. 3. Oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke behandles, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed. Stk. 4. Databeskyttelsesforordningens artikel 12-19 skal overholdes ved behandling af oplysninger om virksomheder m.v., hvis denne behandling udføres for kreditoplysningsbureauer.
§ 21

Kort forklaret

Bestemmelsen begrænser, hvordan kreditoplysninger må meddeles, offentliggøres og videregives.

Lovtekst

§ 21. Oplysninger om økonomisk soliditet og kreditværdighed til abonnenter må kun meddeles skriftligt. Kreditoplysningsbureauet kan dog meddele summariske oplysninger mundtligt eller på lignende måde, hvis spørgerens navn og adresse noteres og opbevares i mindst 6 måneder. Stk. 2. Kreditoplysningsbureauers publikationer må kun indeholde oplysninger i summarisk form og kun udsendes til personer eller virksomheder, der abonnerer på meddelelser fra bureauet. Publikationerne må ikke indeholde oplysninger om de registreredes personnummer. Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 4, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor enten har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld eller der er foretaget retslige skridt mod den pågældende. Oplysninger om endelig godkendt gældssanering må dog ikke videregives. De regler, der er nævnt i 1. og 2. pkt., gælder tillige for videregivelse af summariske oplysninger om skyldforhold i forbindelse med udarbejdelse af bredere kreditbedømmelser. Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger om enkeltpersoners skyldforhold må kun ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan danne grundlag for vurderingen af økonomisk soliditet og kreditværdighed for andre end de pågældende enkeltpersoner. Kapitel 6 Begrænsninger i registreredes rettigheder

Se den gældende lov på Retsinformation

Er din hjemmeside juridisk klar?

Få hjælp til privatlivspolitik, handelsbetingelser, GDPR og ansvarlig brug af AI – skrevet i klart sprog og tilpasset din virksomhed.