AI-genereret indhold: 5 simple regler for at undgå fejl

AI-genereret indhold er overalt. Du har måske selv lavet et flot opslag til LinkedIn.

AI har hjulpet med billedet. Måske har den rettet lyset. Måske har den lavet hele billedet.

Nu kommer spørgsmålet:

Skal du skrive, at AI er brugt?

Ja.

Eller nej.

Okay, det kommer an på …

Jeg ved det. “Det kommer an på …” er juristens svar på næsten alt, men denne gang er forskellen faktisk til at forstå.

Reglerne for AI-genereret indhold gælder nu

Reglerne står i artikel 50 i AI-forordningen. De gælder som udgangspunkt fra 2. august 2026. Det oplyser både EU-Kommissionen og Digitaliseringsstyrelsen.

Betyder det, at du nu skal sætte “LAVET MED AI” på alt?

Nej.

Reglerne skelner mellem et teknisk mærke i filen og en synlig besked til mennesker. Det er her, mange går galt i byen.

Først: Hvem er hvem?

AI-forordningen bruger to ord:

• En udbyder laver eller får lavet et AI-system under eget navn.
• En idriftsætter bruger et AI-system på sit arbejde.

Bruger din virksomhed ChatGPT, Copilot eller et andet kendt AI-værktøj? Så vil virksomheden typisk være idriftsætter.

Den præcise forskel står i AI-forordningens artikel 3.

Det usynlige mærke og det synlige mærke

Udbyderen skal som udgangspunkt sørge for et teknisk mærke i AI-indholdet. Det kan være metadata eller et digitalt mærke, som en maskine kan læse.

En lille dato-krølle: Visse ældre systemer har frist til 2. december 2026. Enkel standardredigering kan også være undtaget. De andre krav er ikke udskudt.

Du kan altså godt have et mærket billede uden selv at kunne se mærket.

Lidt forvirrende?

Ja.

Som bruger skal du især kende den anden regel: I visse tilfælde skal mennesker tydeligt kunne se eller høre, at AI er brugt. Et skjult mærke i filen er ikke nok. Se artikel 50, stk. 2, 4 og 5.

Er AI-genereret indhold en deepfake?

Ordet “deepfake” får måske tankerne hen på falske videoer af politikere.

Og ja, det er et godt eksempel.

En deepfake kan også være et billede eller en lyd. Indholdet skal være lavet eller ændret med AI. Det skal ligne noget virkeligt og kunne få mennesker til at tro, at det er ægte.

Hvis svaret er ja, bør alarmklokkerne ringe.

Det kan for eksempel være:

• En direktør, som “siger” noget, hun aldrig har sagt.
• En person, som er sat ind i en falsk situation.
• Et realistisk billede af en begivenhed, som aldrig fandt sted.

Her skal virksomheden som udgangspunkt oplyse, at indholdet er lavet eller ændret med AI.

Et tydeligt fiktivt billede af en lilla robot? Ikke nødvendigvis en deepfake.

Et portræt, hvor AI kun har rettet lys og farver? Heller ikke automatisk.

Det afgørende er, om noget falsk kan fremstå ægte.

Hvad med AI-tekst?

Har AI hjulpet med første udkast til en artikel?

Så skal teksten vel mærkes?

Ikke altid.

Det kan være et krav, hvis teksten:

1. bliver offentliggjort,
2. skal informere offentligheden, og
3. handler om et emne af offentlig interesse.

Det kan være politik, sundhed, miljø eller lovgivning.

Der er en vigtig undtagelse. Teksten behøver ikke en AI-mærkat, hvis et menneske har lavet en reel faglig kontrol. En person eller virksomhed skal også have ansvaret for udgivelsen.

Stavekontrol alene er ikke nok.

En hurtig skimning er heller ikke nok. Desværre.

Fakta og kilder skal tjekkes. Teksten skal kunne rettes eller afvises. Det forklarer EU-Kommissionen i sin FAQ om artikel 50.

Hvordan skal AI-genereret indhold mærkes?

Du behøver ikke skrive en hel juridisk afhandling.

En kort og klar besked kan være nok:

• “Dette billede er lavet med AI.”
• “Videoen indeholder AI-skabt materiale.”
• “Teksten er lavet med AI og er ikke fagligt gennemgået.”

Oplysningen skal gives, når modtageren møder indholdet første gang. Gem den derfor ikke nederst på en side, hvor ingen ser den.

EU har også lavet frivillige ikoner. Du kan læse mere i EU’s kodeks om AI-genereret indhold.

AI-genereret indhold kan ramme flere regler

Lad os sige, at billedet ikke skal mærkes efter artikel 50.

Fint, men du er ikke nødvendigvis færdig.

Hvis AI bruges på billeder, stemmer eller andre persondata, kan GDPR også gælde. Datatilsynet har samlet materiale om AI og databeskyttelse.

AI-genereret indhold i reklamer må heller ikke vildlede. Det følger blandt andet af markedsføringslovens § 5.

Den ene lov får altså ikke de andre til at forsvinde.

Hvis bare det var så nemt.

Så hvad er svaret?

Skal alt AI-genereret indhold mærkes?

Nej.

Skal du ignorere reglerne?

Også nej.

Mærk det, som kan få noget falsk til at se ægte ud. Få en fagperson til at tjekke tekster om vigtige emner. Og skriv kort ned, hvorfor I valgte, som I gjorde.

Det er mindre dramatisk end “MÆRK ALT”.

Det er langt mere brugbart.

Læs også DigitalLovs overblik over AI-forordningen eller se vores ofte stillede spørgsmål.

Har din virksomhed brug for hjælp? Kontakt DigitalLov.

Artiklen giver generel viden. Den kan ikke erstatte en konkret juridisk vurdering.

FAQ

Skal et AI-billede på LinkedIn mærkes?

Ikke altid. Det afhænger især af, om billedet kan få noget falsk til at fremstå ægte.

Skal en AI-skrevet blog mærkes?

Det kan være et krav ved emner af offentlig interesse. En reel faglig kontrol kan betyde, at mærkning ikke er nødvendig.

Er et skjult AI-mærke nok?

Ikke ved en deepfake. Her skal mennesker kunne se eller høre oplysningen uden et særligt værktøj.