AI-forordningen kapitel V – Artikel 51–56

← Tilbage til AI-forordningen

Kapitel V regulerer AI-modeller til almen brug, herunder modeller med systemisk risiko, udbydernes forpligtelser og praksiskodekser.

AI-modeller til almen brug: Hvad skal udbydere vide?

Kapitel V regulerer AI-modeller til almen brug, ofte omtalt som GPAI. Det omfatter modeller, der kan bruges til mange forskellige formål og indgå i en lang række AI-systemer. Der gælder yderligere forpligtelser for modeller med systemisk risiko.

Hvilke krav kan være relevante?

Udbydere kan blandt andet være forpligtet til at vedligeholde teknisk dokumentation, give oplysninger til downstream-udbydere, have en politik for ophavsret og offentliggøre et tilstrækkeligt detaljeret resumé af modellens træningsindhold.

Det bør virksomheden gøre

  • Afklar, om virksomheden er udbyder eller bruger af en model til almen brug.
  • Indhent dokumentation om modellen og dens begrænsninger.
  • Vurdér leverandørvilkår, ophavsret og databeskyttelse.
  • Dokumentér, hvordan modellen indgår i virksomhedens egne løsninger.
Fagligt gennemgået af Hafsah Farooq
Cand.soc.jur. med speciale i GDPR, databeskyttelse og AI-forordningen og over fem års erfaring med juridisk formidling og compliance. Læs mere om Hafsah og DigitalLov.
Om teksten
Lovteksten nedenfor er hentet fra den konsoliderede danske udgave af AI-forordningen, ajourført den 27. juli 2026. DigitalLovs forklaringer er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning eller den officielle tekst.
Artikel 51 – Klassificering af AI-modeller til almen brug som AI-modeller til

Kort forklaret

Artikel 51 handler om klassificering af ai-modeller til almen brug som ai-modeller til. Bestemmelsen indgår i reglerne om AI-modeller til almen brug og fordeler krav og ansvar mellem de relevante aktører.

Officiel lovtekst

Artikel 51 Klassificering af AI-modeller til almen brug som AI-modeller til almen brug med systemisk risiko 1. En AI-model til almen brug klassificeres som en AI-model til almen brug med systemisk risiko, hvis den opfylder et eller flere af følgende betingelser: a) den har kapaciteter med stor virkning evalueret på grundlag af passende tekniske værktøjer og metoder, herunder indikatorer og benchmarks b) på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen på eget initiativ eller efter en kvalificeret varsling fra det videnskabelige panel har den kapaciteter eller virkning, der svarer til dem, der er fastsat i litra a), under hensyntagen til kriterierne i bilag XIII. 2. En AI-model til almen brug antages at have kapaciteter med stor virkning i henhold til stk. 1, litra a), når den kumulerede mængde beregningskraft, der anvendes til dens træning, målt i flydende kommatalsberegninger, er større end 1025 . 3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97 for at ændre de tærskler, der er anført i nærværende artikels stk. 1 og 2, samt for at supplere benchmarks og indikatorer i lyset af den teknologiske udvikling såsom algoritmiske forbedringer eller øget hardwareeffektivitet, når det er nødvendigt, således at disse tærskler afspejler det aktuelle tekniske niveau.
Artikel 52 – Fremgangsmåde

Kort forklaret

Artikel 52 handler om fremgangsmåde. Bestemmelsen indgår i reglerne om AI-modeller til almen brug og fordeler krav og ansvar mellem de relevante aktører.

Officiel lovtekst

Artikel 52 Fremgangsmåde 1. Hvis en AI-model til almen brug opfylder betingelsen i artikel 51, stk. 1, litra a), giver den relevante udbyder Kommissionen meddelelse så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest to uger efter, at dette krav er opfyldt, eller det bliver kendt, at det vil blive opfyldt. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at påvise, at det relevante krav er opfyldt. Hvis Kommissionen får kendskab til en AI-model til almen brug, der frembyder systemiske risici, som den ikke har fået meddelelse om, kan den beslutte at udpege den som en model med systemisk risiko. 2. Udbyderen af en AI-model til almen brug, der opfylder betingelsen omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra a), kan sammen med dens meddelelse fremlægge tilstrækkeligt underbyggede argumenter til at påvise, at AI-modellen til almen brug, selv om den opfylder det pågældende krav, undtagelsesvis ikke frembyder systemiske risici på grund af dens specifikke karakteristika og derfor ikke bør klassificeres som en AI-model til almen brug med systemisk risiko. 3. Hvis Kommissionen konkluderer, at de argumenter, der er fremsat i henhold til stk. 2, ikke er tilstrækkeligt underbyggede, og den relevante udbyder ikke har været i stand til at påvise, at AI-modellen til almen brug på grund af sine specifikke karakteristika ikke frembyder systemiske risici, afviser den disse argumenter, og AI-modellen til almen brug betragtes som en AI-model til almen brug med systemisk risiko. 4. Kommissionen kan udpege en AI-model til almen brug som frembydende systemiske risici på eget initiativ eller efter en kvalificeret varsling fra det videnskabelige panel i henhold til artikel 90, stk. 1, litra a) på grundlag af kriterierne i bilag XIII. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97 for at ændre bilag XIII ved at præcisere og ajourføre kriterierne i nævnte bilag. 5. Efter en begrundet anmodning fra en udbyder, hvis model er blevet udpeget som en AI-model til almen brug med systemisk risiko i henhold til stk. 4, tager Kommissionen hensyn til anmodningen og kan beslutte på ny at vurdere, om AI-modellen til almen brug stadig kan anses for at frembyde systemiske risici på grundlag af kriterierne i bilag XIII. En sådan anmodning skal indeholde objektive, detaljerede og nye grunde, der er kommet frem siden udpegelsesafgørelsen. Udbydere kan tidligst seks måneder efter udpegelsesafgørelsen anmode om en fornyet vurdering. Hvis Kommissionen efter sin fornyede vurdering beslutter at opretholde udpegelsen som en AI-model til almen brug med systemisk risiko, kan udbyderne tidligst seks måneder efter denne afgørelse anmode om en fornyet vurdering. 6. Kommissionen sikrer, at der offentliggøres en liste over AI-modeller til almen brug med systemisk risiko, og ajourfører løbende denne liste, uden at det berører behovet for at overholde og beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder og fortrolige forretningsoplysninger eller forretningshemmeligheder i overensstemmelse med EU-retten og national ret. AFDELING 2 Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til almen brug
Artikel 53 – Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til almen brug

Kort forklaret

Artikel 53 handler om forpligtelser for udbydere af ai-modeller til almen brug. Bestemmelsen indgår i reglerne om AI-modeller til almen brug og fordeler krav og ansvar mellem de relevante aktører.

Officiel lovtekst

Artikel 53 Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til almen brug 1. Udbydere af AI-modeller til almen brug skal: a) udarbejde og løbende ajourføre den tekniske dokumentation til modellen, herunder dens trænings- og afprøvningsproces og resultaterne af evalueringen af den, som mindst skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag XI, med henblik på efter anmodning at forelægge den for AI-kontoret og de nationale kompetente myndigheder b) udarbejde og løbende ajourføre oplysninger og dokumentation og stille disse til rådighed for udbydere af AI-systemer, som har til hensigt at integrere AI-modellen til almen brug i deres AI-systemer. Uden at det berører behovet for at respektere og beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder og fortrolige forretningsoplysninger eller forretningshemmeligheder i overensstemmelse med EU-retten og national ret, skal oplysningerne og dokumentationen: i) give udbydere af AI-systemer mulighed for at få en god forståelse af kapaciteterne og begrænsningerne i AI-modellen til almen brug og overholde deres forpligtelser i henhold til denne forordning, og ii) som minimum indeholde de i bilag XII fastsatte elementer c) indføre en politik, der overholder EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder, navnlig med henblik på at identificere og overholde, herunder ved hjælp af de nyeste teknologier, et forbehold vedrørende rettigheder, der udtrykkes i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/790 d) udarbejde og offentliggøre en tilstrækkeligt detaljeret sammenfatning om det indhold, der anvendes til træning af AI-modellen til almen brug, i overensstemmelse med en skabelon, der leveres af AI-kontoret. 2. Forpligtelserne i stk. 1, litra a) og b), finder ikke anvendelse på udbydere af AI-modeller, der frigives i henhold til en gratis open source-licens, der giver mulighed for adgang til, anvendelse, ændring og distribution af modellen, og hvis parametre, herunder vægtene, oplysningerne om modelarkitekturen og oplysningerne om modelanvendelsen, gøres offentligt tilgængelige. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på AI-modeller til almen brug med systemiske risici. 3. Udbydere af AI-modeller til almen brug samarbejder om nødvendigt med Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i forbindelse med udøvelsen af deres kompetencer og beføjelser i henhold til denne forordning. 4. Udbydere af AI-modeller til almen brug kan basere sig på praksiskodekser som omhandlet i artikel 56 for at påvise overholdelse af forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1, indtil der er offentliggjort en harmoniseret standard. Overholdelse af europæiske harmoniserede standarder giver udbydere formodning om overensstemmelse, i det omfang disse standarder dækker disse forpligtelser. Udbydere af AI-modeller til almen brug, som ikke overholder en godkendt praksiskodeks, eller som ikke overholder en europæisk harmoniseret standard, skal påvise alternative passende måder for overensstemmelse med henblik på Kommissionens vurdering. 5. For at lette overholdelsen af bilag XI, navnlig punkt 2, litra d) og e), i nævnte bilag, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97 for at præcisere måle- og beregningsmetoder med henblik på at muliggøre sammenlignelig og verificerbar dokumentation. 6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97, stk. 2, for at ændre bilag XI og XII i lyset af den teknologiske udvikling. 7. Alle de oplysninger eller al den dokumentation, der indhentes i henhold til denne artikel, herunder forretningshemmeligheder, behandles i overensstemmelse med fortrolighedsforpligtelserne fastsat i artikel 78.
Artikel 54 – Bemyndigede repræsentanter for udbydere af AI-modeller til almen

Kort forklaret

Artikel 54 handler om bemyndigede repræsentanter for udbydere af ai-modeller til almen. Bestemmelsen indgår i reglerne om AI-modeller til almen brug og fordeler krav og ansvar mellem de relevante aktører.

Officiel lovtekst

Artikel 54 Bemyndigede repræsentanter for udbydere af AI-modeller til almen brug 1. Før en AI-model til almen brug bringes i omsætning på EU-markedet, udnævner udbydere, der er etableret i tredjelande, ved skriftligt mandat en bemyndiget repræsentant, der er etableret i Unionen. 2. Udbyderen skal gøre det muligt for sin bemyndigede repræsentant at udføre de opgaver, der er fastsat i det mandat, vedkommende har modtaget fra udbyderen. 3. Den bemyndigede repræsentant udfører de opgaver, der er fastsat i det mandat, vedkommende har modtaget fra udbyderen. Vedkommende skal på anmodning give AI-kontoret en kopi af mandatet på et af EU-institutionernes officielle sprog. Med henblik på denne forordning sætter mandatet den bemyndigede repræsentant i stand til at udføre følgende opgaver: a) kontrollere, at den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag XI, er udarbejdet, og at alle de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 53 og, hvis det er relevant, artikel 55, er blevet opfyldt af udbyderen b) opbevare en kopi af den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag XI, så den står til rådighed for AI-kontoret og de nationale kompetente myndigheder, i en periode på ti år, efter at AI-modellen til almen brug er bragt i omsætning, og kontaktoplysningerne på den udbyder, der har udnævnt den bemyndigede repræsentant c) efter en begrundet anmodning give AI-kontoret alle de oplysninger og al den dokumentation, herunder den, der er omhandlet i litra b), som kræves for at påvise overholdelse af forpligtelserne i dette kapitel d) efter en begrundet anmodning samarbejde med AI-kontoret og de kompetente myndigheder om ethvert tiltag, som de foretager i forbindelse med AI-modellen til almen brug, herunder når modellen er integreret i AI-systemer, der bringes i omsætning eller ibrugtages i Unionen. 4. Mandatet giver den bemyndigede repræsentant, ud over eller i stedet for udbyderen, beføjelse til at modtage henvendelser fra AI-kontoret eller de kompetente myndigheder om alle spørgsmål relateret til at sikre overholdelse af denne forordning. 5. Den bemyndigede repræsentant bringer mandatet til ophør, hvis vedkommende mener eller har grund til at mene, at udbyderen handler i strid med sine forpligtelser i henhold til denne forordning. I så fald underretter vedkommende også omgående AI-kontoret om ophøret af mandatet og årsagerne hertil. 6. Forpligtelsen i denne artikel finder ikke anvendelse på udbydere af AI-modeller til almen brug, der frigives i henhold til en gratis open source-licens, der giver mulighed for adgang til, anvendelse, ændring og distribution af modellen, og hvis parametre, herunder vægtene, oplysningerne om modelarkitekturen og oplysningerne om modelanvendelsen, gøres offentligt tilgængelige, medmindre AI-modellen til almen brug frembyder systemiske risici. AFDELING 3 Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til almen brug med systemisk risiko
Artikel 55 – Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til almen brug med

Kort forklaret

Artikel 55 handler om forpligtelser for udbydere af ai-modeller til almen brug med. Bestemmelsen indgår i reglerne om AI-modeller til almen brug og fordeler krav og ansvar mellem de relevante aktører.

Officiel lovtekst

Artikel 55 Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til almen brug med systemisk risiko 1. Ud over de forpligtelser, der er opført i artikel 53 og 54, skal udbydere af AI-modeller til almen brug med systemisk risiko: a) foretage modelevaluering i overensstemmelse med standardiserede protokoller og værktøjer, der afspejler det aktuelle tekniske niveau, herunder gennemførelse og dokumentation af kontradiktorisk afprøvning af modellen med henblik på at identificere og afbøde systemiske risici b) vurdere og afbøde mulige systemiske risici på EU-plan, herunder deres kilder, der kan skyldes udvikling, omsætning eller anvendelse af AI-modeller til almen brug med systemisk risiko c) uden unødigt ophold følge, dokumentere og indberette relevante oplysninger om alvorlige hændelser og mulige korrigerende foranstaltninger til håndtering heraf til AI-kontoret og, alt efter hvad der er relevant, til de nationale kompetente myndigheder d) sikre et tilstrækkeligt niveau af cybersikkerhedsbeskyttelse for AI-modellen til almen brug med systemisk risiko og modellens fysiske infrastruktur. 2. Udbydere af AI-modeller til almen brug med systemisk risiko kan basere sig på praksiskodekser som omhandlet i artikel 56 for at påvise overholdelse af forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1, indtil der er offentliggjort en harmoniseret standard. Overholdelse af europæiske harmoniserede standarder giver udbydere formodning om overensstemmelse, i det omfang disse standarder dækker disse forpligtelser. Udbydere af AI-modeller til almen brug med systemiske risici, som ikke overholder en godkendt praksiskodeks, eller som ikke overholder en europæisk harmoniseret standard, skal påvise alternative passende måder for overensstemmelse med henblik på Kommissionens vurdering. 3. Alle de oplysninger eller al den dokumentation, der indhentes i henhold til denne artikel, herunder forretningshemmeligheder, behandles i overensstemmelse med fortrolighedsforpligtelserne fastsat i artikel 78. AFDELING 4 Praksiskodekser
Artikel 56 – Praksiskodekser

Kort forklaret

Artikel 56 handler om praksiskodekser. Bestemmelsen indgår i reglerne om AI-modeller til almen brug og fordeler krav og ansvar mellem de relevante aktører.

Officiel lovtekst

Artikel 56 Praksiskodekser 1. AI-kontoret tilskynder til og letter udarbejdelsen af praksiskodekser på EU-plan for at bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning under hensyntagen til internationale tilgange. 2. AI-kontoret og AI-udvalget tilstræber at sikre, at praksiskodekserne som minimum omfatter de forpligtelser, der er fastsat i artikel 53 og 55, herunder følgende spørgsmål: a) midlerne til at sikre, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra a) og b), holdes ajour i lyset af den markedsmæssige og teknologiske udvikling b) resuméet af det indhold, der anvendes til uddannelse, er tilstrækkeligt detaljeret c) identifikationen af typen og arten af de systemiske risici på EU-plan, herunder deres kilder, hvis det er relevant d) foranstaltningerne, procedurerne og de nærmere bestemmelser for vurdering og styring af de systemiske risici på EU-plan, herunder dokumentation herfor, som skal stå i et rimeligt forhold til risiciene, tage hensyn til, hvor alvorlige og sandsynlige de er, og tage hensyn til de specifikke udfordringer i forbindelse med styringen af disse risici i lyset af de mulige måder, hvorpå sådanne risici kan opstå og vise sig i AI-værdikæden. 3. AI-kontoret kan opfordre alle udbydere af AI-modeller til almen brug samt relevante nationale kompetente myndigheder til at deltage i udarbejdelsen af praksiskodekser. Civilsamfundsorganisationer, industrien, den akademiske verden og andre relevante interessenter såsom downstreamudbydere og uafhængige eksperter kan støtte processen. 4. AI-kontoret og AI-udvalget tilstræber at sikre, at praksiskodekserne klart fastsætter deres specifikke mål og indeholder forpligtelser eller foranstaltninger, herunder i relevant omfang centrale resultatindikatorer, for at sikre realiseringen af disse mål, og at de tager behørigt hensyn til alle interesserede parters, herunder berørte personers, behov og interesser på EU-plan. 5. AI-kontoret tilstræber at sikre, at deltagerne i praksiskodekserne regelmæssigt aflægger rapport til AI-kontoret om gennemførelsen af forpligtelserne og de trufne foranstaltninger og deres resultater, herunder i relevant omfang målt i forhold til de centrale resultatindikatorer. De centrale resultatindikatorer og rapporteringsforpligtelserne skal afspejle forskelle i størrelse og kapacitet mellem de forskellige deltagere. 6. Kommissionen og AI-udvalget overvåger og evaluerer regelmæssigt deltagernes realisering af praksiskodeksernes mål og deres bidrag til en korrekt anvendelse af denne forordning. Kommissionen vurderer under størst mulig hensyntagen til AI-udvalgets udtalelse, om praksiskodekserne dækker de forpligtelser, der er fastsat i artikel 53 og 55, og overvåger og evaluerer regelmæssigt opfyldelsen af deres mål. Kommissionen offentliggør sin vurdering af, om praksiskodekserne er fyldestgørende. 7. AI-kontoret kan opfordre samtlige udbydere af AI-modeller til almen brug til at overholde praksiskodekser. For udbydere af AI-modeller til almen brug, der ikke frembyder systemiske risici, kan denne overholdelse begrænses til de forpligtelser, der er fastsat i artikel 53, medmindre de udtrykkeligt tilkendegiver deres interesse i at tilslutte sig den fulde kodeks. 8. AI-kontoret skal, alt efter hvad der er relevant, også tilskynde til og lette gennemgangen og tilpasningen af praksiskodekserne, navnlig i lyset af nye standarder. AI-kontoret bistår ved vurderingen af tilgængelige standarder. 9. Praksiskodekser skal være klar senest den 2. maj 2025. AI-kontoret tager de nødvendige skridt, herunder indbyder udbydere i henhold til stk. 7. Hvis en praksiskodeks ikke kan færdiggøres senest den 2. august 2025, eller hvis AI-kontoret efter sin vurdering i henhold til denne artikels stk. 6 finder, at den ikke er fyldestgørende, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte fælles regler for gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 53 og 55, herunder spørgsmålene i nærværende artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.

Se den konsoliderede udgave hos EUR-Lex

Er din hjemmeside juridisk klar?

Få hjælp til privatlivspolitik, handelsbetingelser, GDPR og ansvarlig brug af AI – skrevet i klart sprog og tilpasset din virksomhed.